tirsdag
onsdag
The BioPol Building
BioPol is a marine biotechnology company. The goal is to improve innovative utilization of marine resources and to develope marketing of marine biotechnological products and services. The small R&D company has six to eight employees.
tirsdag
Absolute truth (II)
By Sabine Popp
The encounter with others, exchange and dialogue carries always the possibility of misunderstandings. There are differences in language and cultural interpretation. In a group of collaborators one gets always as many different versions of a matter of fact as people involved. As soon as we believe that we got to know how this or that is connected with what we observed, somebody else pumps in with another version, overthrowing the former.
Objects, signs and action
The encounter with others, exchange and dialogue carries always the possibility of misunderstandings. There are differences in language and cultural interpretation. In a group of collaborators one gets always as many different versions of a matter of fact as people involved. As soon as we believe that we got to know how this or that is connected with what we observed, somebody else pumps in with another version, overthrowing the former.
Is it a question of fiction or non-fiction? Right or wrong? Or is it rather to be seen as a caleidoskopic experience of place? Contradictory and multifacetated. Not absolute, but always becoming something else.
In constant transformation. Processual.
Objects, signs and action
The same (regarding constant transformation) can be said of objects and signs – even words. They change their meaning with their position. Can they nevertheless embody meaning? Or might they rather be meaningful without pointing into any specific direction, without being associated with any specific function or context?
.. and what about action? Is there always a specific goal (meaning) with that?
The advantage of not-understanding is the freedom of interpretation.
Jeg er i byen og leder efter en bygning
Af Morten Priesholm
Jeg kan ikke finde bygningen. I går ankom jeg til byen, og i dag har jeg ledt, været alle steder, alle veje, alle vegne. Jeg kan ikke finde den bygning, jeg leder efter.
Jeg kan ikke finde bygningen. I går ankom jeg til byen, og i dag har jeg ledt, været alle steder, alle veje, alle vegne. Jeg kan ikke finde den bygning, jeg leder efter.
mandag
seaweed meditations #3
By Sabine Popp
Seaweed has had a long – but almost forgotten – tradition in our part of the world. So in Iceland (where søl even is mentioned in the sagas). As food for sheep, as fertilizer for the soil, as human nourishment.
Beside of the Sushi-boom it is more seriously discussed that seaweed might be one of the solutions to counter a global food crisis. It has a broad specter of technological (and economical) potential for the future. It has - in common with the fish - the sea as environment. And just as once the fish, it is regarded to be a natural resource in great abundance.
It is said that farming and fishing have long been the main pillars of Icelandic identity and economy. Seaweed could fit into this tradition and continue it. The soil and the sea. Opening new roads to employment after diverse financial crises. Hope and perspectives for remote communities in countries of a world community.
På bredden
Af Katrine FaberJeg drømte, at jeg kom til en strand, jeg kendte godt.
Jeg kendte stien fra klinten og ned til havet. Jeg kendte duften af hybenblomster og lyden af bølgerne på det sted. Men da jeg kom ned til stranden, blev jeg overrasket. På bredden – lige der hvor strand og hav mødes – lå der en række af former, jeg ikke straks genkendte. Jeg opdagede med et gisp, at det jeg først troede var en række af store bløde runde sten, var nøgne kvinder i alle størrelser, som lå på siden med ballerne og fodsålerne vendt mod mig og ansigterne ud mod havet.
De lå lige der,
hvor hav og jord mødes, og lod sig vugge, skylle og gynge blidt af bølgerne. De
var levende, ventende, hvilende i denne helt særlige overgang, og jeg forstod,
at det var en rituel handling at komme her til denne strand og ligge i denne
tilstand en stund.
Vuggende, hvilende, lyttende der i mellemrummet – ikke inde, ikke ude, ikke på jorden, ikke i havet men på bredden.
fredag
Katrine og Sabine i samtale / Parallele verdener
Af Sabine Popp og Katrine Faber
Katrine: Sabine, jeg har set din video med kranen som hiver tang op af havet og er fascineret af tangplanternes udstråling af livskraft, saft, smidighed, sanselighed, vildskab og skønhed med deres røde, grønne, brune, lyserøde, gule farver. Og fascineret af brutaliteten og voldsomheden jeg oplever når kranen river og slider og flår i havplanterne og bortfører tangen fra dets liv under havet.
Katrine: Sabine, jeg har set din video med kranen som hiver tang op af havet og er fascineret af tangplanternes udstråling af livskraft, saft, smidighed, sanselighed, vildskab og skønhed med deres røde, grønne, brune, lyserøde, gule farver. Og fascineret af brutaliteten og voldsomheden jeg oplever når kranen river og slider og flår i havplanterne og bortfører tangen fra dets liv under havet.
Sabine: … jeg har tenkt litt på å legge lyden av
kirkeklokkene her i Skagaströnd inn på sporet med undervannsopptakene…
Katrine: Hvorfor kirkeklokker?
torsdag
Absolute truth (I)
By Sabine Popp
In the book A Place Apart Kirsten Hastrup (a danish social-anthropologist) mentions the sagas’ position in relation to history. One could discuss the truthfulness of their content, but this discussion would not really be relevant. The stories told are part of Iceland’s history and identity. And even what we understand as common (official) history has long been discussed as no absolute objective truth. The told is coloured by the speaker’s perspective, experience and power.
History is to be rewritten constantly. History is fluid. And there is another, universal truth in myth.
onsdag
Inside and outside the fence
By Sabine Popp
There has always existed a clear sense of inside and outside in Iceland. Inside the fence, at the farm. Outside, that means the uncontrollable wilderness. Fences were built to keep this uncontrollable outside. (Meanwhile we in other countries often think of fences as means for keeping something inside, but this would be about property then…)
Inside is culture. Outside is nature.
The idea of inside and outside relates to the human psyche as well. The individual being strives for keeping the uncontrollable at distance. Ignoring it. No matter how much it is partaking in creating it at the same time.
Af Morten Priesholm
"Luftens tryk mod kroppen gav en uventet påmindelse om, at modstand er en sikker metode til at føle at man lever. Modstanden hindrer os, men den giver også nærvær. Derfor er vi meget tilbøjelige til at opsøge den.
Jeg var en gudløs som faldt mod jorden. Men hvorfor skal gudløse være forment det hellige? Det hellige er et rum som ved grænser er adskilt fra hverdagen. At falde var at stige mod en anden erfaring. Krop og sjæl havde forbundet sig med hinanden og var blevet et. Det var en pragtfuld psykomatik.
Sådan noget kan jo ikke vare. Efter nogle udspring forstod jeg at denne allerførste erfaring ikke kunne genfindes. Den ekstatiske erfaring har tilvænningen som sin store fjende. Det blev helt klart, at det eksitentielle spring gradvis ville blive reduceret til medlemskab af en idrætsklub med alt, hvad dertil hører. Fristedet fra fornuft risikerede at blive til fornuft." (fra Finn Skårderuds Uro – en rejse i det moderne selv (1998))
"Luftens tryk mod kroppen gav en uventet påmindelse om, at modstand er en sikker metode til at føle at man lever. Modstanden hindrer os, men den giver også nærvær. Derfor er vi meget tilbøjelige til at opsøge den.
Jeg var en gudløs som faldt mod jorden. Men hvorfor skal gudløse være forment det hellige? Det hellige er et rum som ved grænser er adskilt fra hverdagen. At falde var at stige mod en anden erfaring. Krop og sjæl havde forbundet sig med hinanden og var blevet et. Det var en pragtfuld psykomatik.
Sådan noget kan jo ikke vare. Efter nogle udspring forstod jeg at denne allerførste erfaring ikke kunne genfindes. Den ekstatiske erfaring har tilvænningen som sin store fjende. Det blev helt klart, at det eksitentielle spring gradvis ville blive reduceret til medlemskab af en idrætsklub med alt, hvad dertil hører. Fristedet fra fornuft risikerede at blive til fornuft." (fra Finn Skårderuds Uro – en rejse i det moderne selv (1998))
tirsdag
Jeg drømmer om en by, et bibliotek og en dagbog
Af Morten Priesholm
I nat var jeg i et bibliotek. Et lysegult, mat lys faldt gennem ruderne og skabte flimrende og flossede, lyse, undersøiske mønstre på gulvtæpper, møbler og bogreoler.
I nat var jeg i et bibliotek. Et lysegult, mat lys faldt gennem ruderne og skabte flimrende og flossede, lyse, undersøiske mønstre på gulvtæpper, møbler og bogreoler.
Jeg vier mig mest til den indre uro
Af Morten Priesholm
”Jeg vier mig mest til den indre uro. Vort moderne samfund er grundig fortolket og belagt med ord. Der er ikke mangel på ord. Mange af disse er aldeles udmærkede analytiske begreber. Det er begreber som flertydighed, mangfoldighed, decentreret, flydende, flux, fragmenteret, fraktal, ikke-linearitet; og så videre. De peger i samme retning. Karl Marx’ talemåde om at ”alt som er fast, bliver til luft”, hævdes at være indfriet. Et fa de samtidsdiagnostiske begreber som jeg finder mest præcist, er kompleksitet. Det er et trøsterigt begreb. Det siger noget om det opsplittede, men også om at der findes systemer i galskaben.
”Jeg vier mig mest til den indre uro. Vort moderne samfund er grundig fortolket og belagt med ord. Der er ikke mangel på ord. Mange af disse er aldeles udmærkede analytiske begreber. Det er begreber som flertydighed, mangfoldighed, decentreret, flydende, flux, fragmenteret, fraktal, ikke-linearitet; og så videre. De peger i samme retning. Karl Marx’ talemåde om at ”alt som er fast, bliver til luft”, hævdes at være indfriet. Et fa de samtidsdiagnostiske begreber som jeg finder mest præcist, er kompleksitet. Det er et trøsterigt begreb. Det siger noget om det opsplittede, men også om at der findes systemer i galskaben.
Moderne kultur er et historisk særtilfælde. Det er en kultur
som henter sine idealer og kollektive billeder fra noget som ikke findes: fra
fremtiden. Essensen af det moderne er at bryde med traditioner, og i stedet
sætte forandring og omsætning.
Nutiden er ikke noget sted at opholde sig. Uroen er således en kulturel præmis,
og ikke bare en tilfældighed. Den er både virkning og bivirkning.” (fra Finn Skårderuds
Uro)
By Katrine Faber
I wish to create spaces of sound, where we can be with the rage and the sorrow and the joy and the lust and with everything else that is alive. Sometimes as a room in a house, where you can crawl in and be sheltered; like in a cave or in the cradle or in the grave. Other times as an open landscape with mountains, sea, rivers, waters, wind, stones and grass.
Everything begins with vibration.
Sound.
I wish to create spaces of sound, where we can be with the rage and the sorrow and the joy and the lust and with everything else that is alive. Sometimes as a room in a house, where you can crawl in and be sheltered; like in a cave or in the cradle or in the grave. Other times as an open landscape with mountains, sea, rivers, waters, wind, stones and grass.
Everything begins with vibration.
Sound.
Everything is sound.
We are sound.
mandag
Lyd #3: Lyd og tavshed
Af Katrine Faber
“Der var mørkt på jorden, øjnene så ingenting, skulle man gå, måtte man føle sig frem med hænderne og rette sig efter det, som ørerne kunne høre. Alt var lyd. Menneskene hører rentyre, der hoster med dybe strubetoner, ulve der tuder, landbjørne der brummer, ræve der hyler: “Kak-kak-kak!
Mennesket er omgivet af liv, som kun fornemmes gennem lyde; men intet ses, overalt famler mennesket sig frem i mørke, og det er ikke let at leve.”
“Der var mørkt på jorden, øjnene så ingenting, skulle man gå, måtte man føle sig frem med hænderne og rette sig efter det, som ørerne kunne høre. Alt var lyd. Menneskene hører rentyre, der hoster med dybe strubetoner, ulve der tuder, landbjørne der brummer, ræve der hyler: “Kak-kak-kak!
I havet snøfter
sæler, hvalrosser hvæser, og hvaler puster. Fugle skriger og synger, insekter
summer. Menneskene hører vindenes sus i skovene, bladenes hvislen og hvisken,
brændingen bryder mod kysterne.
Mennesket er omgivet af liv, som kun fornemmes gennem lyde; men intet ses, overalt famler mennesket sig frem i mørke, og det er ikke let at leve.”
Da jeg var et stort barn, holdt jeg på et tidspunkt
op med at tale. I En periode over et par år nægtede jeg at deltage i den
menneskelige civilisation, som den viser sig i tale, ord, konversationer, eller
indordne mig under samtalernes stiltiende krav og konventioner.
“In the first days the world was dark, eyes saw nothing; should you walk, you had to seek your way with your hands, and trust what the ears did hear. Everything was sound. Man hears
the reinbulls coughing with deep guttural tones, the wolfs howling, the bears
growling, the foxes howling: “Kak – kak – kak!”
In the sea
the seals sniffles, the walrus’ hisses, the whales blows: “Puh – puh – puh!”
Birds are screaming and singing. You hear the wind whistles in the woods, the
hissing and whispering of the leaves, the surf breaks against the
shore.“
søndag
Lyd #2: Myten om Altings Begyndelse
Af Katrine Faber
”Tulungersaq eller fader Ravn, som han også bliver kaldt, fordi han formede alt liv både på jorden og i menneskene og gav liv til det alt sammen.
Han var ingen almindelig fugl, men en hellig livskraft, der skabte begyndelsen til alt det, der blev den verden, vi nu lever i. Dog begyndte også han i et menneskes skikkelse, og han famlede i blinde, og hans gerninger var tilfældige, indtil det blev åbenbaret for ham, hvem han var, og hvad han skulle.
Åndedrættets Hus.
The House of Breath. The Landscape of Breath.
”Tulungersaq eller fader Ravn, som han også bliver kaldt, fordi han formede alt liv både på jorden og i menneskene og gav liv til det alt sammen.
Han var ingen almindelig fugl, men en hellig livskraft, der skabte begyndelsen til alt det, der blev den verden, vi nu lever i. Dog begyndte også han i et menneskes skikkelse, og han famlede i blinde, og hans gerninger var tilfældige, indtil det blev åbenbaret for ham, hvem han var, og hvad han skulle.
Han sad på hug i
mørke, da han pludselig kom til bevidsthed og opdagede sig selv.Han vidste ikke
hvor han var; han vidste heller ikke, hvordan han var blevet til. Men han
åndede og havde liv. Han
levede.”
Åndedrættet er
begyndelsen for mig. Vi fødes med en indånding.
Åndedrættets Hus.
Åndedrættets Landskab.
The breath is the beginning
and the end. We are born and coming to life breathing in for the first time. We
die with the last breathing out.
The House of Breath. The Landscape of Breath.
Lyd #1: The Human Voice / Inner and Outer Landscapes
Af Katrine Faber
I wish to follow my voice on the secrets roads between civilization and wilderness, between animals and humans. I wish to follow the hidden paths between nature and the human being.
”Vejledning i at synge?:
Syng én enkelt tone, lyt ind af til.
Hvis du hører (men dette indtræffer først langt senere) noget, der minder om et landskab nedsunket i angst, med bål mellem stenene, med halvnøgne silhuetter siddende på hug, tror jeg, at du er godt på vej, og ligeledes hvis du hører en flod, som gul- og sortmalede både sejler ned af, og hvis du hører en smag af brød, et strejf af fingre, skyggen af en hest.” (Fra Julio Cortazars (1914-1984)samling af noveller og essays Passager.)
I wish to follow my voice on the secrets roads between civilization and wilderness, between animals and humans. I wish to follow the hidden paths between nature and the human being.
Jeg ønsker at følge min
stemme på de hemmelige veje mellem dyr og menneske, de skjulte stier mellem
natur og menneske.
”Vejledning i at synge?:
Begynd med at knuse alle
spejle i dit hjem, lad armene hænge ned langs med kroppen, se tomt ind i
væggen, glem alt.
Syng én enkelt tone, lyt ind af til.
Hvis du hører (men dette indtræffer først langt senere) noget, der minder om et landskab nedsunket i angst, med bål mellem stenene, med halvnøgne silhuetter siddende på hug, tror jeg, at du er godt på vej, og ligeledes hvis du hører en flod, som gul- og sortmalede både sejler ned af, og hvis du hører en smag af brød, et strejf af fingre, skyggen af en hest.” (Fra Julio Cortazars (1914-1984)samling af noveller og essays Passager.)
Kommunikation / Tekstbeskeder
Af Morten Priesholm
[14. juli 2012:] Hej. Herhjemme stadig regn. Hvordan hos jer? // Vi prøver at finde ud af det, kredser // Havde besøg af Mette i går, hun har det vist godt. Kredser? // Prøver til i cirkulære bevægelser og nyder at være her // Ok , Peter skriver, at de har det godt på Sicilien, dykker og soler sig // Vi kredser om det kollektive, kan vi være et polyfonisk jeg // Hmmm interessant, flerstemmigt. Skal jeg tage fiberdugen af gulerødderne? // JA! Flertydigt. Giver det mening? Hvad gør vi så med ejerskab i det kollektive // Er I ved at gå solo? // NEJ vi søger berøring… kontakt deler, dæmper ego // Interessant. Glæder mig til at høre mere. Håber I holder sammen! // Ok snakkes // Godnat // Her er kl kun 22 // Ok // Godnat
[14. juli 2012:] Hej. Herhjemme stadig regn. Hvordan hos jer? // Vi prøver at finde ud af det, kredser // Havde besøg af Mette i går, hun har det vist godt. Kredser? // Prøver til i cirkulære bevægelser og nyder at være her // Ok , Peter skriver, at de har det godt på Sicilien, dykker og soler sig // Vi kredser om det kollektive, kan vi være et polyfonisk jeg // Hmmm interessant, flerstemmigt. Skal jeg tage fiberdugen af gulerødderne? // JA! Flertydigt. Giver det mening? Hvad gør vi så med ejerskab i det kollektive // Er I ved at gå solo? // NEJ vi søger berøring… kontakt deler, dæmper ego // Interessant. Glæder mig til at høre mere. Håber I holder sammen! // Ok snakkes // Godnat // Her er kl kun 22 // Ok // Godnat
[15. juli 2012:] Hej M. Hvordan går det, noget nyt? Stadig sol? Hvordan med
det polyfoniske // Ja stadig sol ret vildt vi nærmer os. Nu diskuterer vi form
// Form? // Vi vil være ordløse // Jeg troede I skulle skrive en blog? // Ja er
i gang… tester ordløse tekster. Skabe ordløshed med en tekst // Lyder tåget for mig // Ord omgivet af
stilhed… pauser // Nååå sådan // Få ord.
Ordløst omkring enkelte ord // Jeg møder 7 i morgen. Skriver du en tidlig morgenhilsen
så? // Ja skriver godmorgen // Godnat så // Kram
Abonner på:
Opslag (Atom)