Den unge kvinde, eller pigen tænker han, sidder ved at af de andre runde borde i den lille landevejscafé. Hun er sorthåret, hun har et blankt, glat hår klippet meget skarpt lige over de to spinkle
skuldre, og han kan se de to kraveben pakket i hud over blusens kant.
Med jævne mellemrum
drejer hun skuldrene lidt og nakken lidt for at se over mod hans bord. Når
deres øjne mødes, vender hun sig igen hurtigt mod kaffen og magasinet på bordet
foran hende.
Han er kørt
ind for at tanke benzin og for at strække benene og få en kop kaffe. Nu sidder
han med en avis ved et af cafeens borde. Han læser ikke i avisen. Han tænker på
hende som et lille væsen, der kommer flyvende og sætter sig på hans hånd, en
spurv. Avisen ligger opslået på bordet, og kaffekoppen står på bogstaverne.
Da hun sidder ved siden af ham i jeepen, er det hende, der taler. Hun har fået et lift til den næste by og har smidt sin rygsæk ind bag i bilen til hans madras.
Hun
fortæller om den rejse, hun er på, hun taler om sin ekspedition, fire måneder
er hun af sted, og han lytter til hendes stemme uden at lytte til ordene. I den
ene næsefløj har hun en sort ring, den er lidt mindre end hullerne i et A4ark,
tænker han.
Han holder
ved rattet og ser ud på landskabet, der nu er bjerge og dale, bjergsider og
dalbunde. Han har Ramsteins Reise, Reise i cdafspilleren, men han tænder
ikke for musikken.
Det er et
voldsomt og råt terræn uden mennesker, et øde sted, og lige nu føler han sig
som en fugl, der flyver gennem det landskab sammen med en anden fugl.
- Det er
godt at følges lidt. Jeg var lige begyndt at kede mig, siger han.
Hun nikker
og skruer på cdafspillerens volumenknap, samtidig med at hun spørger, hvilken
musik han lytter til. Der er stadig slukket for anlægget. Kun motorstøjen høres.
- Hvordan flyver du så let, siger han. Hun
skruer stadig frem og tilbage på cdknappen, og han fortsætter:
- Nogle
gange er det som om, jeg sidder på hug, låst i et mørke, der aldrig forsvinder.
Den lange
dal bliver til en fjord, og der ved byskiltet kører han ind til siden. Hun
tager sin ryg sæk i det store bagagerum og hilser hej, idet hun lukker den
tunge bagsmæk i.
