”Tulungersaq eller fader Ravn, som han også bliver kaldt, fordi han formede alt liv både på jorden og i menneskene og gav liv til det alt sammen.
Han var ingen almindelig fugl, men en hellig livskraft, der skabte begyndelsen til alt det, der blev den verden, vi nu lever i. Dog begyndte også han i et menneskes skikkelse, og han famlede i blinde, og hans gerninger var tilfældige, indtil det blev åbenbaret for ham, hvem han var, og hvad han skulle.
Han sad på hug i
mørke, da han pludselig kom til bevidsthed og opdagede sig selv.Han vidste ikke
hvor han var; han vidste heller ikke, hvordan han var blevet til. Men han
åndede og havde liv. Han
levede.”
Åndedrættet er
begyndelsen for mig. Vi fødes med en indånding.
Åndedrættets Hus.
Åndedrættets Landskab.
The breath is the beginning
and the end. We are born and coming to life breathing in for the first time. We
die with the last breathing out.
The House of Breath. The Landscape of Breath.
“Og så sad han igen stille hensunken og tænkte over, hvad der mon kunne være inde i alt det tætte mørke, som var rundt omkring ham. Da hørte han pludselig et sus i luften, og et lille let væsen sætter sig på hans hånd. Han føler hen over det med sin anden hånd og finder ud af, at det har næb og vinger og varme bløde fjer over hele kroppen men små nøgne fødder.
Det var en lille spurv. Og med et forstår han, at den havde været til før ham, at den har fløjet hen over ham og hoppet omkring ham i mørket, og at han ikke har lagt mærke til den, før den satte sig på ham. Han bliver glad for selskabet, bliver modigere og dristigere.”
Der er dette overvældende mørke, og så er der pludselig et ganske lille og varmt lys, som en pludselig indskydelse eller indsigt – en impuls til skabelse. Et mod og et liv, jeg ikke ved, hvor kommer fra. Findes dette mørke og dette lys i mig? I min stemme?
The
Little Sparrow in the Darkness.
A sudden light,a new impulse.
“Mennesket var
skabt. Men det siges også, at i begyndelsen var der ikke meget forskel på dyr
og mennesker. Dyr kunne blive til mennesker og mennesker til dyr. Og menneskene
gik på hænderne eller de kravlede på alle fire. Det var først senere, at de
lærte at gå oprejst på fødder og ben.”
Jeg bevæger mig som et dyr. Jeg lyder som et dyr.
I move like an animal. I give sound like an animal.
