Af Morten Priesholm

"Luftens tryk mod kroppen gav en uventet påmindelse om, at modstand er en sikker metode til at føle at man lever. Modstanden hindrer os, men den giver også nærvær. Derfor er vi meget tilbøjelige til at opsøge den.

Jeg var en gudløs som faldt mod jorden. Men hvorfor skal gudløse være forment det hellige? Det hellige er et rum som ved grænser er adskilt fra hverdagen. At falde var at stige mod en anden erfaring. Krop og sjæl havde forbundet sig med hinanden og var blevet et. Det var en pragtfuld psykomatik.

Sådan noget kan jo ikke vare. Efter nogle udspring forstod jeg at denne allerførste erfaring ikke kunne genfindes. Den ekstatiske erfaring har tilvænningen som sin store fjende. Det blev helt klart, at det eksitentielle spring gradvis ville blive reduceret til medlemskab af en idrætsklub med alt, hvad dertil hører. Fristedet fra fornuft risikerede at blive til fornuft." (fra Finn Skårderuds Uro – en rejse i det moderne selv (1998))