”Jeg vier mig mest til den indre uro. Vort moderne samfund er grundig fortolket og belagt med ord. Der er ikke mangel på ord. Mange af disse er aldeles udmærkede analytiske begreber. Det er begreber som flertydighed, mangfoldighed, decentreret, flydende, flux, fragmenteret, fraktal, ikke-linearitet; og så videre. De peger i samme retning. Karl Marx’ talemåde om at ”alt som er fast, bliver til luft”, hævdes at være indfriet. Et fa de samtidsdiagnostiske begreber som jeg finder mest præcist, er kompleksitet. Det er et trøsterigt begreb. Det siger noget om det opsplittede, men også om at der findes systemer i galskaben.
Moderne kultur er et historisk særtilfælde. Det er en kultur
som henter sine idealer og kollektive billeder fra noget som ikke findes: fra
fremtiden. Essensen af det moderne er at bryde med traditioner, og i stedet
sætte forandring og omsætning.
Nutiden er ikke noget sted at opholde sig. Uroen er således en kulturel præmis,
og ikke bare en tilfældighed. Den er både virkning og bivirkning.” (fra Finn Skårderuds
Uro)
