Bodowskis ravn findes på skolen her i byen

Af Morten Priesholm

I biologilokalet på skolen – det er den røde bygning midt i byen - står en ravn, udstoppet forstås. Jeg så den og stoppede op, da skolelederen viste mig rundt.

Rundvisningen var en gestus, fordi jeg havde hjulpet et par af hendes unge elever med en oversættelse (jeg er på gennemrejse, en gæst). Hun fortalte ivrigt om fysiklokalet, om den tilrejsende musiklærer og om deres nyeste, tekniske undervisningsmidler.

Jeg ved ikke, hvad det var, der i første omgang fik os til dvæle ved ravnen? Dens fjer er forpjuskede men stadig begsorte som en ravns, øjnene er blege og matte og næbbet falmet, kun benene og kløerne står blanke og levende på den grå sokkel.

Den konserverede ravn er kommet hertil med en sømand, og historien siger, det er den fugl, der fulgte Ferdinand Bodowski, frihedskæmperen, anarkisten og eventyreren.

- Du kender den sikkert fra historierne om Bodowskis rolle under Oktoberrevolutione, hvor ravnen leder Ferdinand gennem Petrograds labyrint af gyder og forhindringer, og i rette øjeblik fører ham på sporet af Mikhail Muravyov, sagde den lyshårede skoleleder, hendes frisure er kort og pjusket på en arrangeret måde.

Ravnen fulgte Bodowski som en skygge, den spejdede, den øjnede bagholdsangreb og advarede ham, den fløj og kom tilbage med budskaber, der redede hans liv. Den fulgte ham gennem optøjerne i Mongoliet i 1904, var med ham i Mukden i 1905, og den fløj ved hans side under jivaroaernes sydamerikanske oprør. Al det fortalte skolelederen nøgternt med en rolig og lys, blød stemme.
- Uden den havde Ferdinand ikke været Ferdinand Bodowski, sagde hun.

Da han døde ensom og tørstende i ørkenen, forblev ravnen hos hans døde krop. Den vågede, og den holdt hyænerne væk i dagevis. Til sidst drev tørsten den videre.

- En sømand her fra byen fandt den hos en konservator i Buenos Aires for 40 eller 50 år siden. Ingen ved, hvordan den var endt der. Sømanden købte ravnen for 800 dollars og tog den med på sine langture med rederiets store, oceangående containerskibe. Mange år senere gik han i land i sin hjemby, og da han døde havde han testamenteret ravnen til vores skole, forklarede skolelederen, mens vi begge stadig stod og betragtede spillet i den sorte fjerdragt.

Siden har jeg tjekket på statsbibliotekernes databaser og elektronisk encyklopædier og i alle de arkiver og annaler, internettet og netforbindelsen her i byen giver mig adgang til. Jeg har været i forbindelse med London, Moskva, Boston, Tokyo, har søgt i alverdens internetopslagsværker med informationer om de revolutionære bevægelser i perioden fra 1900 til 1920. Ferdinand Bodowski er nævnt i mange sammenhænge, men ingen kilder har bekræftet, at han havde en ravn som følgesvend.