Af Morten Priesholm
I
biologilokalet på skolen – det er den røde bygning midt i byen - står en ravn,
udstoppet forstås. Jeg så den og stoppede op, da skolelederen viste mig rundt.
Rundvisningen
var en gestus, fordi jeg havde hjulpet et par af hendes unge elever med en
oversættelse (jeg er på gennemrejse, en gæst). Hun fortalte ivrigt om fysiklokalet, om den
tilrejsende musiklærer og om deres nyeste, tekniske undervisningsmidler.
Jeg ved ikke,
hvad det var, der i første omgang fik os til dvæle ved ravnen? Dens fjer er forpjuskede men
stadig begsorte som en ravns, øjnene er blege og matte og næbbet falmet, kun
benene og kløerne står blanke og levende på den grå sokkel.
Den
konserverede ravn er kommet hertil med en sømand, og historien siger, det er
den fugl, der fulgte Ferdinand Bodowski, frihedskæmperen, anarkisten og
eventyreren.
- Uden den havde Ferdinand ikke været Ferdinand Bodowski, sagde hun.
Da han døde
ensom og tørstende i ørkenen, forblev ravnen hos hans døde krop. Den vågede, og den
holdt hyænerne væk i dagevis. Til sidst drev tørsten den videre.
- En sømand
her fra byen fandt den hos en konservator i Buenos Aires for 40 eller 50 år
siden. Ingen ved, hvordan den var endt der. Sømanden købte ravnen for 800
dollars og tog den med på sine langture med rederiets store, oceangående
containerskibe. Mange år senere gik han i land i sin hjemby, og da han døde havde
han testamenteret ravnen til vores skole, forklarede skolelederen, mens vi
begge stadig stod og betragtede spillet i den sorte fjerdragt.
Siden har
jeg tjekket på statsbibliotekernes databaser og elektronisk encyklopædier og i
alle de arkiver og annaler, internettet og netforbindelsen her i byen giver mig
adgang til. Jeg har været i forbindelse
med London, Moskva, Boston, Tokyo, har søgt i alverdens internetopslagsværker
med informationer om de revolutionære bevægelser i perioden fra 1900 til 1920. Ferdinand
Bodowski er nævnt i mange sammenhænge, men ingen kilder har bekræftet, at
han havde en ravn som følgesvend.